Jeg talte forleden med en god veninde, som mødte en irriterende og provokerende person i et møde, og hun fik ikke håndteret det, som hun gerne ville.
Kender du også det?
Min veninde arbejder i filmbranchen. Hun og en instruktør havde været til møde med en producer på et projekt, de arbejder på. Undervejs synes de, at produceren er ganske irriterende – faktisk provokerende. Hverken hende eller instruktøren ved helt, hvordan de skal håndtere situationen, så de ender med først at undgå øjenkontakt. De vender sig væk fra ham, og viser med deres kropssprog, hvordan de har det. Da hun fortæller mig om situationen og vi taler om, hvordan man kunne håndtere det i fremtiden, kommer vi frem til noget simpelt – men svært. Hun er personligt helt klar over, at hun gerne vil gøre noget andet. “Det var ikke fair overfor ham, den måde vi blev lidt spydige i vores kommentarer og vores afvisende kropssprog,” siger hun.
Løsningen i sådan en situation afhænger af mange ting. Ét essentielt skridt er dog, at lægge mærke til sin irritation i stedet for blot at handle på den. Lægge mærke til hvordan man har det og ud fra dét, håndtere situationen. Det kunne se sådan her ud:
Respons fra din irritation: “Hold nu mund. Du er så provokerende nogle gange! Kan du ikke bare….?”
Respons fra din selvindsigt: “Undskyld, kan vi ikke lige tage en timeout. Jeg kan mærke jeg sidder og bliver irriteret. Jeg tror vi har brug for at…”
Det er ikke sikkert, at du mener produceren ville kunne håndtere sådan en kommentar, og i sådanne tilfælde kan det være, at du i stedet kan lægge mærke til din irritation og foreslå en pause i stedet. I begge tilfælde handler du fra bevidsthed og indsigt i stedet for fra dine umiddelbare følelser.
Der er en verden til forskel i, hvordan mødet udvikler sig, afhængig af din reaktion. Og du gør andre og jeres samarbejde en bjørnetjeneste, når du ikke får italesat hvad du oplever.
Selvindsigt kan give en sund respons på negativ feedback
Et andet typisk eksempel kunne være dette, hvor din chef giver dig noget “feedback”:
“Hvorfor er du ikke færdig med den opgave endnu? Det kan da ikke være så svært?!”
Alle ville reagere kraftigt indeni på sådan en kommentar, men vi reagerer ofte på en måde som ikke hjælper os:
- “Hvis du vidste, hvad jeg også har på mit bord, så ville du måske vide, hvorfor jeg ikke er færdig!” Hvorefter vi forlader situationen i vrede.
- “Ja, undskyld, jeg skal nok skynde mig,” og så vender du tilbage til opgaven, med en følelse af ikke at være god nok.
- “Jeg tror desværre, at jeg er ved at blive syg,” og du tager hjem for næste dag at sygemelde dig i én, to, tre dage – og næste gang i længere tid. Og til sidst sygemelder du dig med stress.
Realistiske, men ikke ret hjælpsomme reaktioner. Men hvad foregik der inden i dig? Hvad var den ægte reaktion du fik? Alt for ofte lægger vi ikke mærke til den følelse, som opstår. I stedet handler vi blindt ud fra følelsen og alle de mønstre, vi har opbygget gennem årene. De mønstre, som præger din kommunikation med alle omkring dig og, lige så vigtigt, med dig selv.
Fra selvindsigt kan vi gøre os nogle andre tanker. Og bevidst vælge vores respons. Den sunde respons, der træner din robusthed, og som gør, at du efterfølgende tænker: “Yes! Det var lige dét jeg havde brug for at svare!” Den følelse kender du sikkert godt. Det slet skjulte smil, den ranke ryg. Stoltheden.
Tanke fra selvindsigt: “Av, der blev jeg godt nok lidt ked af det. Jeg føler virkelig ikke, at jeg bliver værdsat for det arbejde, jeg laver. Det duer altså ikke i længden. Jeg tager en pause, får ro på, og snakker med ham.”
Respons fra selvindsigt: “Jeg har brug for, at du kommunikerer anderledes til mig. Min motivation falder helt vildt, når det virker, som om du ikke værdsætter den indsats, jeg gør.”
Eller:
Tanke fra selvindsigt: “Ej, det gør mig virkelig vred det der. Jeg har knoklet hårdt, og så snakker min chef sådan der til mig. Det er godt nok demotiverende. Jeg har lyst til at råbe ad ham. Jeg får lige ro på.”
Respons fra selvindsigt: “Du gør mig rigtig vred, når du siger sådan der. Og du skal vide, at det hæmmer mit arbejde og vores samarbejde.”
Et udvidet svar, med feedback, kunne være: “I stedet kunne du f.eks. spørge mig, hvordan det går. Det kunne være, der var en god grund eller en misforståelse vi skulle have afklaret. Det ville motivere mig, og jeg ville i langt højere grad glæde mig til at komme på arbejde.”
I de her situationer, er den afgørende fællesnævner, at vi svarer fra et bevidst sted, hvor vi er klar over vores reaktion.
Hvor langt bevæger du dig ned i ovenstående grafik, før du svarer?
Robusthed
Robusthed er blevet et buzz-word, som deler vandende på grund af nogle misforståelser. Jeg hører f.eks. om robusthed på arbejdspladsen, “så vores medarbejdere kan håndtere arbejdspresset”. Men robusthed handler ikke bare om, at kunne håndtere pres og travlhed. Robusthed er en færdighed, der kan trænes, og som hjælper os med f.eks. at håndtere situationer, der ikke går, som vi havde håbet eller forventet. Robusthed handler også om at beskytte os selv, ligesom i eksemplet med negativ feedback ovenfor.
For at træne din robusthed, er det afgørende, at du træner din selvindsigt. Selvindsigt er evnen til at observere dig selv og være ærlig overfor dig selv om, hvordan du har det på et givent tidspunkt. Derfra kan du tage et bevidst valg, som passer på dig selv, og dermed gør dig mentalt robust, på den måde ordet reelt skal bruges. Alternativet er, at lade dine mønstre styre din respons. Mønstre, som måske blev dannet, da du var 8, 17 år, eller 21 år. Uanset hvad, så forestiller jeg mig, at du gerne vil kunne svare fra et sted med mere erfaring, end den 17-årige version af dig selv?
Når du begynder at lære de færdigheder her, så vil du kunne stå stærkere i de svære situationer. Det er forløberen til robusthed, at blive bevidst om dit indre liv. Det er byggesten i selvværdet. Det er med til at gøre dig mere autentisk.
Og så kan du forlade de svære situationer, med rank ryg!
Hvor gælder det for dig?
Jeg har nævnt to eksempler ovenfor, som begge udspiller sig i det professionelle miljø. Selvindsigt er dog relevant og aktuelt i alle relationer, for eksempel mellem venner, i familien og i parforhold.
Så i hvilke situationer kan du få gavn af at have mere selvindsigt? Hvor kommer du til at reagere direkte, uden at være bevidst om din indre, ægte, følelse? Deltag i diskussionen herunder.
