En pige ved navn Pernille kommer gående ned ad Strøget. Det er en smuk lørdag formiddag. Solen har tegnet den flotteste himmel denne vinterdag, men der er noget, som generer hende. Hun kan ikke rigtigt sætte ord på det, men det ødelægger hendes morgen lidt. Hun slår det hen, køber en kop kaffe. Dobbeltshot. Dagen fortsætter. For det meste er det okay, men i baggrunden er der stadig det her forstyrrende element. Hun går på Facebook. Ser hvor dejligt andre mennesker har det. Sikke noget lort. Og der er stadig det der unavngivne, irriterende element et eller andet sted, som hun ikke kan sætte ord på. Hun giver sig selv en lussing. Bare en lille en. “Tag dig sammen Pernille.” Dagen fortsætter og hun har et møde som distraherer hende og det går fint. På vej videre i dagen kommer der lidt ro, og det forstyrrende element opstår igen. Sikke noget lort. Hun banker hovedet ind i væggen. Det giver en lille skramme. Hun kommer hjem, tager skoene af. En lille sten falder ud. “Ej, var det bare den?!”
Okay – jeg blander vores fysiske sans lidt med vores følelser her. Og man får måske også lyst til at sige: “That escalated quickly!” Men er det ikke lidt tankevækkende? Hvor ofte tror du, at vi ikke tør mærke følelserne i kroppen, og derfor udsætter at lære hvad de egentlig betyder?
Altid i den rækkefølge
Der er vores ønskede identitet – vores handlinger – og vores følelser. Sørg for altid at bruge dem i den rækkefølge.
Hvis vi oplever en situation, som skaber nogle følelser i os, så tænk først: “Hvem er det jeg gerne vil være? Hvad er min ønskede identitet i den her situation?” Derefter, spørg dig selv: “Hvilken handling ville afspejle den identitet eller de værdier i den her situation? Hvilken handling skal jeg gøre?” Til sidst, giv dig selv lov til at notere hvilke følelser du har i forbindelse med situationen.
Sådan sagde Chris Macdonald for nyligt i sit foredrag “Ingen ko på isen”, som jeg så i Bremen teater i København. Jeg kender kun Chris Macdonald fra diverse TV-udsendelser om slanke byer i Jylland og den slags. Men han overraskede positivt. Meget positivt. (Note: ærligt talt, jeg har set mange foredrag, jeg har trænet public speaking i flere år, jeg har undervist en del. Chris Macdonald er en virkelig dygtig foredragsholder.)
“Jeg starter altså med at mærke efter”
Få dage senere havde jeg en snak med nogle kloge kollegaer fra HÖJSKOLENDK omkring det ovenstående. Jeg synes selv, det giver vildt god mening, men jeg blev alligevel udfordret af et par modargumenter. “Nogle mennesker kan godt mærke efter i kroppen, og vide hvilken beslutning eller handling der er den rigtige,” sagde de. Og det er der måske noget om. Men efter lidt research omkring følelser, intuition, mavefornemmelser og det ovenstående, så er der heldigvis en forklaring. Modargumentet er korrekt, hvis vi taler om intuition som det tredje element i rækken, men det jeg mener, og jeg tror også Chris Macdonald mente det samme (jeg skal nok spørge ham), er ikke intuition, men i stedet de umiddelbare og reaktive kropslige følelser. For at gå dybere ind i det, så fortæller jeg nedenfor hvorfor Intuition ikke er følelser. Et andet modargument, var at folk ikke altid ved, hvad deres ønskede identitet er, og så kan det være ret forvirrende at skulle tage stilling til den her rækkefølge. Man skal ikke blive alt for abstrakt, for så kan det være svært at svare på. Hvis man holder det til værdier, f.eks. tålmodig, respektfuld, ligeværdig, en god ven, osv. og tænker “Hvilke værdier vil jeg gerne stå for?”, så er det muligt for selv unge mennesker at vurdere “hvem de gerne vil være”.
Intuition er ikke følelser
I min research til den her artikel var jeg ved at skrive netop denne overskrift uden større bekymringer, men der var alligevel noget ved den, som drillede lidt. Det forvirrende er, at vi på dansk bruger ordet “følelser” om både vores følelser og vores ….. følelser. På engelsk feelings og emotions. Altså, hjernefølelser og reaktive følelser? I resten af artiklen bruger jeg følelser og emotioner, men uanset hvilke ord vi bruger, så er det vigtigt at skelne mellem vores følelser som stammer fra vores tanker om verden, og så vores instinktive og reaktive emotioner som per definition (og biologisk) er umiddelbare og kortvarige.
Forskellen på følelser og emotioner i en nøddeskal
Følelser er tilstande som er længerevarende, mens emotioner kommer fra én begivenhed i den virkelige verden. I videoen ovenfor taler jeg om “frygt” og jeg siger: “Den dag, der var jeg bare mega glad” – men det jeg i virkeligheden var, var (mega) begejstret.
| Følelser | Emotioner |
| Følelser guider os til hvordan vi skal leve | Emotioner fortæller os hvad vi kan lide og hvad vi ikke kan lide |
| Følelser fortæller os om rigtige og forkerte måder at leve/være på | Emotioner fortæller os at der er gode og dårlige handlinger |
| Følelser siger vores emotioner er betydningsfulde | Emotioner siger verden omkring os er betydningsfuld |
| Følelser danner vores vedvarende attitude i forhold til verden | Emotioner danner vores nu-og-her attitude i forhold til en situation |
| Følelser advarer os mod forventede farer i fremtiden og gør os klar til handling | Emotioner advarer os mod umiddelbare farer og gør os klar til handling |
| Følelser hjælper os med langsigtet overlevelse af kroppen og sindet | Emotioner hjælper os med kortsigtet/umiddelbar overlevelse af kroppen og sindet |
| Følelser er afdæmpede men langvarige | Emotioner er intense men kortvarige |
| Glæde er en følelse | Begejstring er en emotion |
| Bekymring er en følelse | Frygt er en emotion |
| Tilfredshed er en følelse | Entusiasme er en emotion |
| Bitterhed er en følelse | Vrede er en emotion |
| Kærlighed er en følelse | Lyst er en emotion |
| Depression er en følelse | Ked af det-hed er en emotion |
Vores emotioner stammer fra det limbiske system i hjernen, altså den “gamle” del af hjernen, som virker lige fra starten når vi kommer til verden, og som vi deler med andre dyr. Emotioner er primitive. Det er signaler i vores krop, som hjælper os i øjeblikket – f.eks. med at kæmpe mod en fjende, løbe fra en tiger, græde for at få omsorg osv.
Vores følelser derimod, er skabt og vedligeholdt af vores rationelle hjerne. De kommer af erfaringer og er reaktioner til emotioner. En farlig situation vil skabe umiddelbar frygt hos alle, men hvordan vi reagerer på den frygt er forskelligt. Og om vi bekymrer os den næste måned, fordi den samme situation kunne opstå igen, er forskelligt. Vi kan undertrykke vores emotioner, men vrede er en sund reaktion på nogle oplevelser. Om du ender med at blive bitter derimod, det handler om dit mindset. Altså hvilken betydning du giver oplevelsen.
Intuition
Vores intuition kan vi betragte som kroppens talerør til os – og den taler til os gennem en slags kropslig fornemmelse. Du genkender måske at skulle træffe en beslutning, og uden helt at vide hvorfor, så har du bare en fornemmelse af at ét valg er det rigtige. Nogle kalder det mavefornemmelse, andre “ved det bare”, og mange mennesker er måske i så ringe kontakt med deres krop, at de ikke mærker en skid. Men det er ikke følelser. Intuition er vores underbevidsthed i samspil med erfaringer. Det er det fulde orkester af sanser, som reagerer langt hurtigere end vores tanker. Intuition kan fortælle os, at vi har været i en lignende situation før, og ud fra alle mulige signaler, vi ikke er klar over, at vi har opfanget, kender vi det bedste svar eller den bedste handling.
Så vi har altså intuitionen (1), som er kroppens talerør til os. Som ved brug af vores erfaringer kan give os råd direkte fra underbevidstheden. Vi har også vores emotioner (2), som er det limbiske system vi deler med andre dyr. Der fortæller os om igangværende situationer. Vores emotioner er flygtige og kortvarige. Sidst har vi vores følelser (3), som lever i vores tanker, er dannet af vores oplevelser og emotioner. Vores følelser kan vækkes til live af situationer, og de ændres langsomt.
Sådan får du en bedre intuition
Hvis du gerne vil have et tættere forhold til din krop, så du bedre kan mærke dine følelser og din intuition, så start med nysgerrighed. Det er altid et godt sted at starte når man vil lære noget nyt. Hvad er nogle ting du gør, som muligvis kunne “skjule” nogle af de her følelser for dig selv? Ser du meget Netflix? Er du meget på Facebook? Spiser du mere slik eller flere snacks end du gerne ville? Hvad ville du kunne mærke, hvis du stoppede op og mærkede efter? Se om du kan finde ud af hvilke situationer du bruger til at “flygte”, og vælg så at blive bevidst i de situationer. Vent. Vær stille. Mærk efter med nysgerrighed og tålmodighed.
Vores intuition taler ofte med en meget lavere og mere sagte stemme end vores tanker. Den indre stemme kan råbe højt nogle gange, ikke?
Dine følelser er bare feedback
Lad os blive enige om følgende: Alle følelser(og emotioner) er okay. Ingen følelser er mere rigtige end andre. De er der. Et eller andet sted i dig. Men følelser er sådan set bare feedback. Og de er feedback på verden, ud fra dit verdensbillede. De er styret af din programmering.
Tror du f.eks. en gift kvinde på 35 år, som altid har fået sin vilje gennem sin barndom, kan blive stædig, hvis hendes mand ikke gør som hun vil? Kan hun blive vred? Måske ked af det, fordi hun føler verden er imod hende? Ja! Ja, for fanden. Det er feedback i forhold til hendes billede af verden. Nogle gange er der noget galt med verden. Andre gange kan vi kigge på vores perspektiv. Altså brillerne hvormed vi ser verden. I det her tilfælde bør hun måske gøre det sidste. Men følelsen er stadig ægte nok. Den fortæller bare ikke det helt sande billede af verden, og det er dét vi nogle gange kommer til at stole lidt for meget på.
Og tror du en helt almindelig dreng på 14 år, som bliver bagtalt i skolen, fordi han faktisk er lidt mere moden end de andre drenge, kan opleve det som ubehageligt? Kan han blive ked af det, når de andre ikke vil hænge ud med ham? Vred, hvis de mobber ham? Glad, hvis de pludselig inviterer ham indenfor? Ked af det, hvis han bagefter igen bliver drillet? Ja. Ja, for fanden. Er det sunde følelser? Ja, for følelserne beskytter ham. De fortæller ham, at det miljø er usundt for ham, og fordi han oplever sine følelser, kan han sætte grænser.
Men i begge tilfælde kan hovedpersonen prøve at slippe væk fra følelsen. Undgå den. Den 14 årige begynder måske at hænge ud med nogle ældre drenge, fordi der bliver han accepteret og anerkendt. De laver også lidt mere ballade, men den dårlige følelse er væk. Desværre begynder han også at ryge. Nu ryger han hver gang han bliver lidt usikker. Tror du hans afhængighed af nikotin er temmelig kraftigt forankret? Jep.
Den 35 årige kvinde fik måske også problemer på arbejdet. Hendes mand var ikke den eneste hun blev vred på. En aften tager hun et glas rødvin, og det hjælper. Nu er hun afslappet. Det virker sgu! Seks måneder senere, så drikker hun regelmæssigt et glas rødvin, men desværre også regelmæssigt en gin og tonic. Det virker sgu også! Altså, et enkelt glas rødvin hjælper ikke mere, men det er jo derfor gin tonic er så godt.
De her to (opdigtede) personer, får nogle følelser og kroppen lærer at undvige dem via nogle bestemte handlinger. De handlinger bliver kodet direkte som “løsningen” på den ubehagelige følelse. All good? Tja. Den ubehagelige følelse fortalte aldrig, at der var brug for cigaretter eller gin tonic.
Vær en god ven
Hvordan ville du reagere hvis din gode ven eller veninde var rigtig ked af det? Ville du lytte lidt i starten, men hurtigt blive vred over, at hun ikke kunne håndtere følelsen? Formentlig ikke. Alligevel er det sådan vi nogle gange reagerer overfor os selv.
Jeg er sikker på at de fleste af os gerne vil være en god ven – husk at sætte lidt tid af, til også at være en god ven overfor dig selv.
Og en god ven vil ofte bare lytte. Uden at komme med gode råd til hvordan du kan “blive glad igen”. Det samme kan du gøre overfor dig selv. Lyt efter. Vær nysgerrig, mens du lader følelsen være et lille øjeblik. Det er jo bare feedback.
Og bagefter kan du handle.
Kilder:
http://denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi...
http://klinikforspiseforstyrrelser.dk/spiseforstyrrelser-og-foelelser/
https://web.archive.org/web/20160212073738/http://johnvoris.…
Bog: Daniel Goleman – Emotional Intelligence
