Uperfekt efter en dag på TEDx

Danni Liljekrans Læring, Personlig udvikling, TED Talks 2 Comments

I dag var jeg for første gang inde og se en TEDx talk (faktisk 10 af dem) på Bremen Teater. Der var en del rigtig interessante talks, som allerede fra første pause fik mig og min kammerat til at reflektere over indholdet. Faktisk så meget, at jeg gerne vil dele en af mine reflektioner med dig her i dag.

Dette indlæg bliver lidt anderledes end sædvanligt og lad mig komme med et hint med det samme: Det handler om sårbarhed, og at være uperfekt på sociale medier. Jeg tager første tur nederst i indlægget.

Men først inspirationen til dette skriv: Den anden speaker fra morgenstunden var Meik Wiking. Han forsker i lykke. Meik kom med oplægget The Dark Side of Happiness, som handlede om, at Danmark har en relativt høj selvmordsrate. Og hvordan kan det egentlig være, når vi nu er det lykkeligste land i verden? Hans pointe var, at i vestlige lande, hænger selvmordsraten faktisk sammen med det relative niveau af glæde omkring os. Det betyder, at hvis du er arbejdsløs i et område med høj arbejdsløshed, så koster det ikke lige så meget på din følelse af selvværd. Det rammer ikke din karakter i samme grad. Hvis du derimod bliver fyret i et land, fra et firma, i en by osv, hvor næsten alle har et job og ikke bliver fyret, så kan du lettere komme til at overveje om der er noget galt med dig. 

Hvordan er det så relevant i forbindelse med, at vi er det lykkeligste land i verden? Jo, for hvis alle går og er så glade, så er det betydeligt mere ufedt at være nedtrykt, ensom, usikker – you name it. Jeg kom til at tænke på det kendte citat af Marianne Williamson (bare læs det jeg har markeret med fed):

Our deepest fear is not that we are inadequate. Our deepest fear is that we are powerful beyond measure. It is our light, not our darkness that most frightens us. We ask ourselves, Who am I to be brilliant, gorgeous, talented, fabulous? Actually, who are you not to be? You are a child of God. Your playing small does not serve the world. There is nothing enlightened about shrinking so that other people won’t feel insecure around you. We are all meant to shine, as children do. We were born to make manifest the glory of God that is within us. It’s not just in some of us; it’s in everyone. And as we let our own light shine, we unconsciously give other people permission to do the same. As we are liberated from our own fear, our presence automatically liberates others.Marianne Williamsson

Lad mig starte med at sige: Jeg er fan af det citat. Det er fedt, at give dig selv lov til at “shine”; at lade dig være så god som du er. Og turde vise det. Jeg oplevede selv, hvordan at min gode ven Hakon fra Forvandlende Fortællinger inspirerede mig til at yde mere, hæve barren og tro på større mål, blot ved at han fortalte mig, hvad han gjorde og hvorfor han gjorde det. Han blev enormt glad for at høre det, for han overvejede faktisk, hvordan jeg modtog, at det gik så godt for ham. Så det eksisterer absolut i vores samfund, at vi holder os selv tilbage, fordi vi vil prøve at skåne dem omkring os. Det var også fedt for mig, at opleve og bemærke hvordan det kun inspirerede mig til at gøre mere, når jeg så ham være god.

Men hvad er så pointen med dette indlæg? Det kommer nu.

Problemet opstår når slutningen på dette citat passer på måden vi altid beskriver os selv. Eller, for de fleste, måden vi beskriver os selv på sociale medier. “…And as we let our own light shine, we unconsciously give other people permission to do the same.” Det beskriver da meget godt, hvordan de fleste Instagram og Facebook opdateringer ser ud? Altså, fyldt med AWESOME opdateringer, lækker mad osv.  Så sent som i morges skrev jeg selv på Instagram til en selfie fra Bremen: “En god dag forude! Glæder mig til at se mange fede talks. […] #tedxcph #reconsiderthis #bremen #livsglæde #inspiration”

Det modsatte er TOP relevant på sociale medier

Hvad hvis vi vender indholdet om i dét ovennævnte citat? Min version er nu:

Our deepest fear is not only that we are powerful beyond measure. It is also, that we are inadequate. When we compare ourselves to the manufactured shining light of others, we doubt our worth. We are all meant to shine and we are all imperfect. And as we show our own vulnerability and weaknesses, we unconsciously give other people permission to do the same. As we openly admit and acknowledge that we are imperfect, we automatically liberate others to do the same.Danni Liljekrans

Et af mine svage øjeblikke

Så lad mig lægge for med indrømmelsen af et svagt øjeblik: Jeg havde spist middelmådigt dagen igennem. Det startede med en stor kaffe og en fesen pain au chocolat fra 7-Eleven med min kammerat. Hyggeligt ja. Sundt nej. En halv time senere fik jeg en smør-croissant ved TEDx, fordi de bare lå der og så gode ud. Til frokost fik jeg et par fine sandwiches. Efter TEDx spiste jeg to ting (jeg ved ikke hvad det var) fra en madvogn udenfor Bremen teater. Indhold: hhv. kylling og svinekød i lækker marinade og lidt grøntsager i svampet, dampet hvededej. Sundt: Sikkert ikke. Smagte godt dog.

Min ven tager hjem. Jeg siger farvel til dem jeg kender ved arrangementet og går over til min cykel ved Vesterport station. Kigger på 7-Eleven. Går halvvejs over krydset mod endnu en croissant. Jeg er i samtale med en venlig/talkative kvinde, der lige var stået af en bus. Jeg vender om. Jeg skal ikke ind på 7-Eleven. Jeg går mod min cykel. Går i stedet ind på en kaffebar på det modsatte hjørne. Vil købe en kaffe mens jeg fordøjer dagens indtryk. Jeg betaler. 79 kr. “På beløbet, tak.”

Jeg sætter mig ned, tager min notesbog frem og skriver lidt. Kigger på min telefon. Der sker ikke meget. Skriver lidt flere ord i min notesbog. Efter en halv times tid beslutter jeg mig for at køre hjem. Ret symbolsk er det udenfor blevet mørkt og regnen daler stille ned mens jeg sidder med en halv-kvalm fornemmelse. Hvis du tænkte “79 kr. for en kaffe?!”, så kan jeg afsløre, at da jeg satte mig ned var det pludseligt både med en stor cappuccino og stykke cheesecake med browniestykker. Klamt nok alligevel, ovenpå en dag med middelmådig mad.

Sårbarhed er fucking svært

Så mens jeg sidder og skriver det her, er jeg høj på koffein og sukker. Jeg har ikke fået lavet den mad, som Aarstiderne ellers leverede råvarerne til i morges. Min dag kunne være afsluttet med et flot Instagram billede med hashtags: #lækkerdag #minmadskalværeflot #aarstiderne #lowcarb #motivated. Det gør den nok ikke.

Jeg bliver stille og roligt skarpere på hvilket fokus jeg lægger i min coaching og på min blog, og en del af mine tanker i dag kredsede om sårbarhed. Derfor valgte jeg også at skrive det her indlæg med det samme. Det er småpinligt at indrømme de her svage situationer, hvor jeg tager dårlige beslutninger. Men jeg håber, at jeg hermed har givet dig lov til også at indrømme dine fejl.

Det var en vildt fed dag på Bremen med TEDx, omend den indholdt alt det her. Og i morgen er jeg formentlig tilbage på sporet, med den styrke jeg normalt er stolt af. Og  så kan vi sammen “shine” alt hvad vi kan.

Sårbarhed og uperfekthed er ikke målet, men det er vigtigt at huske, at vi alle blot er mennesker

Jeg forsøger ikke at opfordre dig til, at fortælle hvor nederen du af og til føler dig. Hvor ussel du føler dig. Og hvor dårligt du spiste i går. Det er nemlig langt mere inspirerende, at høre om de gode oplevelser, den sunde, flotte mad, den lækre løbetur og det skønne parforhold. Husk blot, at bl.a. Meik Wiking’s forskning viser, at vores følelse af lykke i vesten, er relativ til dem omkring os.

Så hvem sammenligner du dig med? Og hvilke konsekvenser har det for din følelse af selvværd? Samhørighed eller ensomhed? Det har selvfølgelig konsekvenser.

 

Danni Liljekrans

Jeg er uddannet ingeniør, trænet facilitator og certificeret coach. Jeg skriver artikler om personlig udvikling, psykologi og vaner fordi jeg elsker at forstå komplicerede emner og formidle dem simpelt, samtidig med at jeg elsker at hjælpe folk til mere selvindsigt. Mit mål er at du opnår bedre relationer med dem omkring dig - og måske især med dig selv.

Forrige artikelNæste artikel