Sådan husker du dit foredrag – og hvad der IKKE virker

Danni Liljekrans Speakertips

Et par gange om året underviser/faciliterer jeg på en (helt fantastisk!) camp for unge mennesker. Programmet varer 5 dage, og materialet er skrevet i forvejen. Vi er to facilitatorer, så pauserne for hver facilitator er for korte til at forberedelsen kan gøres undervejs i ugen. Du kender det måske: Man er nødt til at forberede sig.

Men hvordan forbereder man sig egentlig på 20 “stykker” af mellem 5 og 45 minutters varighed? Hvordan forbereder man sig effektivt på bare ét stykke eller foredrag?

Vi glemmer lynhurtigt!

Jeg var forleden til en workshop af Andreas Møgelhøj omkring læringsteknikker. Hans budskab var “Study smart, not hard” og han gav en række metoder til hvordan man kan lære på en smart måde. Med andre ord: lær hvordan du bedst lærer.

Det var ret fedt at genopfriske denne graf for hvor hurtigt vi glemmer, og hvor vigtig “genlæring” er for varig lagring i hukommelsen. Kort fortalt, så husker vi under 50% efter bare 1 time, og kun en tredjedel efter 1 dag. Hvis vi til gengæld genbesøger stoffet, så ændrer “glemmekurven” sig fra den røde til de grønne.

GlemmeKurven

(Note: Man kan finde masser af disse grafer ved en simpel søgning. Jeg valgte at lave en simpel udgave af den selv, fordi det også er en af teknikkerne til at lære nyt materiale: at genskabe det ved at tegne det.)

Man kan trække en masse viden ud af denne graf, men jeg vil nøjes med at forholde mig til det simple faktum, at vi skal genbesøge stoffet flere gange for at huske mest muligt.

Og her indtræder fejltagelsen:
Andreas havde nemlig noget spændende viden. Han havde en række “Myth or Method” quiz-spørgsmål om klassiske læringsteorier. For eksempel er der mange (mig selv som studerende inklusiv) der vælger at terpe stoffet en ekstra gang, ved simpel genlæsning. Og så lige en gang mere. “Men er det ikke dét grafen viser at man skal, Danni?” Nej.
Problemet er at vi snyder os selv til at tro, at vi lærer noget fordi vi genkender teksten. Kender du det? Du læser en tekst igen, fordi du skal lære det udenad. Din hjerne elsker genkendelse, så du får en oplevelse af: “Nåhja, det her kan jeg godt huske, at jeg har læst!”

Det virker bare ikke. 

Det er der andre metoder der gør dog. At tegne er én af dem.

Tegn det gerne! Bare ikke sådan her

En af de første tegninger jeg lavede for nyligt, for at huske stoffet til den camp jeg nævnte i starten, var denne:

husketeknik-tegneserie

Jeg var faktisk ret glad for den til at starte med. Jeg synes den er flot 🙂 Og jeg følte helt ærligt at jeg øvede mig. Jeg arbejdede med stoffet og jeg fik tegnet tingene i rækkefølge. Som en slags tegneserie, var min tanke.

Da jeg senere prøvede at huske stoffet måtte jeg indse, at mit arbejde havde absolut ingen effekt. Så snart jeg kigger på tegningen, tænker jeg straks “Ah yes – dét der, og så kommer den del der..” Men det kan jeg også gøre med teksten. Jeg måtte ændre strategi.

Tegn det, gerne sådan her

Min næste taktik var den velkendte “loci” metode, hvor man forestiller sig at man bevæger sig gennem nogle rum. Ideen er, at den logiske sti gennem rummene vil hjælpe med rækkefølgen i din historie. Tricket er at placere karakteristiske ting, fra det du vil lære, i de forskellige rum. Her er min version af det, til et andet stykke:

husketeknik-loci

Der er lidt flere små mennesker i denne tegning, men ellers er der ikke stor forskel på mængden af ‘tegning’. Til gengæld kan jeg forestille mig alle de små scenarier jeg har tegnet, og jeg kan huske nogenlunde hvad der skal siges til hvert af dem.

Hvorfor det virker

Når du skal øve noget, er det bedst at øve det på den måde du skal bruge det.

  • Hvis du skal til verdensmesterskabet i badminton nytter det ikke at øve dig med en tennisketcher i 10 timer.
  • Hvis du skal til verdensmesterskaberne i oliemaling nytter det ikke at du øver dig med en blyant i 10 timer.
  • Hvis du skal holde et foredrag nytter det ikke at du læser teksten 10 gange. Du skal sige den højt. Du skal holde foredraget.

Derfor er Loci metoden er effektiv. Den hjælper dig hurtigt til at huske hovedtråden i dit stof, og du kan derfor øve dig uden noter. Hvis du glemmer en enkelt del, kan du navigere i stoffet ved at “gå ruten”. Sidst, men ikke mindst, er den effektiv fordi det hele kan huskes som en historie. Mennesker har fortalt historier i tusinder af år. Vi er ret gode til at huske historier.

Dit næste skridt

Næste gang du skal huske noget (Du kan eventuelt prøve ligenu), så prøv loci metoden. Du kan tegne, som jeg har gjort, men du kan også bare forestille dig dit barndomshjem, et rum ad gangen, og så putte forskellige elementer, fra noget du vil huske, ind i rummene.

Fordelen ved at tegne det hele, er at når jeg skal genopfriske et 45 minutters foredrag, så skal jeg bare mindes om hvilket sted jeg brugte til dét foredrag, kigge på tegningen nogle minutter og så kan jeg huske historien igen. Prøv det! Det virker.

 

Danni Liljekrans

Jeg er uddannet ingeniør, trænet facilitator og certificeret coach. Jeg skriver artikler om personlig udvikling, psykologi og vaner fordi jeg elsker at forstå komplicerede emner og formidle dem simpelt, samtidig med at jeg elsker at hjælpe folk til mere selvindsigt. Mit mål er at du opnår bedre relationer med dem omkring dig - og måske især med dig selv.

Forrige artikelNæste artikel