Konsekvens og overspringshandlinger

Dine overspringshandlinger har flere konsekvenser end du tror

Danni Liljekrans Vaner

Vil du hellere lytte til artiklen? Klik her:

Alle handlinger har konsekvenser. Og hver konsekvens har en ny konsekvens. Man kalder det “second-order effects” eller “second-order consequences”. Det er især et interessant emne at blive klogere på, hvis vi gerne vil lave færre overspringshandlinger.

I den her artikel får du både begrebet beskrebet med eksempler og et indblik i hvordan du kan lave færre overspringshandlinger i din hverdag. Jeg bruger altid mig selv, fordi jeg ved, at når man relaterer indholdet til sig selv, så er man mere involveret og reflekterer mere over hvordan værktøjerne kan anvendes konkret. Jeg vil anbefale dig at skabe dine egne eksempler, som du læser med.

Second-order effects

Begrebet om second-order effects bruges indenfor alle mulige områder. Blandt andet sikkerhed, krigsførelse og politik. I forhold til sikkerhed eller krig vil man gerne kende de sandsynlige udfald eller konsekvenser af en strategi eller handling. Og ikke bare den første konsekvens, men konsekvensen i andet og tredje led. I den politiske verden er det altid en del af overvejelserne i forhold til effekten af lovændringer og nye regler. Du får herunder tre små eksempler. Jeg går ikke i detaljer, da deres formål blot er at vise begrebet i samfundet.

1) Ulve ændrer floderne

I 1995 valgte man at genindsætte ulve i Yellowstone nationalpark i USA efter 70 år. Der var kommet for mange hjorte i parken, og forsøg på selv at kontrollere mængderne havde ikke den nødvendige effekt. At indsætte ulve hjalp direkte på hjortebestanden, fordi de dræber dem. Men det havde også en lang række andre konsekvenser, som du kan se i klippet herunder. Blandt andet så begyndte hjortene at græsse andre steder, hvor der var mindre risiko for ulve, hvilket betød at græs og buske på de store åbne områder blev gendannet. Bær på buske fik flere bjørne til at kunne overleve, og træerne voksede mere hvilket fik flere fulge til parken. I sidste ende betød disse ændringer at flodbankerne stabiliserede sig så meget at flodernes vej gennem landskabet begyndte at ændre sig.

2) Lovpligtige cykelhjelme

I delstaten Victoria i Australien, gjorde man det i 1990 lovpligtigt for cyklister at bruge cykelhjem fordi man ved at cykelhjem nedsætter risikoen for alvorlige skader ved fald betydeligt. Antallet af alvorlige skader faldt som forventet, men senere forskning viste, at der også var den effekt, at færre unge mennesker brugte cyklen overhovedet, fordi det ikke var smart at køre med cykelhjem. Det var en uventet konsekvens, men trods alt en konsekvens af den første årsag. Senere fandt man ud af at samlet set, motionerer unge mennesker mindre, som et resultat af at de ikke cykler lige så meget, hvilket har den effekt at netto-effekten på sundhed var negativ.

3) Loft på huslejepriser

I New York valgte man efter anden verdenskrig at sætte loft på hvor meget en udlejer måtte kræve for et lejemål. Metoden kaldes price ceiling og er måde at styre prisen på, modsat udbud og efterspørgsel hvor prisen tilpasser sig hvad folk vil betale. Målet var at flere med lave indkomster også skulle have et sted at bo. Desværre var effekten at færre ville udleje fordi økonomien ikke var lige så god. Oveni det var der ikke taget højde for at prisen for vedligeholdelse på bygningener blev ved med at stige. Det kunne derfor ikke betale sig for udlejerne at udleje medmindre de forsømte vedligeholdelsen. Effekten blev at færre lejligheder var til rådighed og standen på lejemålene blev dårligere og dårligere, hvilket i sidste ende forværrede forholdende for personer med lav indkomst i New York.1

Overspringshandlinger

I alle vores valg opvejer vi hvor meget velbehag og hvor meget ubehag et valg vil give os. Det er basalt set dét vi gør hver gang. “Skal jeg ryge den cigaret nu?” Ubehag: Jeg ville kun ryge 3 smøger i dag, men det her er min fjerde. Velbehag: Jeg ved at det kommer til at føles godt for en stund. “Skal jeg løbe den tur, som jeg havde planlagt?” Ubehag: Jeg bliver nødt til at rejse mig fra sofaen, og jeg ville egentlig hellere ligge her lidt. Velbehag: Jeg ved hvor godt det kommer til at føles undervejs eller bagefter. Og sådan kan man gøre ved alle beslutninger. Basalt set er det en vægtskål med argumenter for og imod.

Men fordi vi glemmer konsekvenserne i 2. og 3. led, så er det alt for ofte en unfair sammenligning vi laver. Hvad er f.eks. konsekvensen af, at man ikke løber turen? Eller konsekvensen af at man tager én cigaret mere? Først og fremmest er en konsekvens at man indirekte fortæller sig selv, at man ikke kan stole på de løfter man giver sig selv. Det har kæmpe indflydelse på andre områder af dit liv. Mere umiddelbart, kunne en konsekvens af den manglende motion være at aftensmaden også blev mindre sund. Dét vil måske betyde endnu lavere energi og dårligere søvn. Nu er næste dag påvirket af, at vi ikke løb de sølle 3km som planlagt. Det lyder lidt for ekstremt, men du ved jo godt, at der også er områder i dit liv, hvor dine handlinger har flere konsekvenser end du har lyst til at tænke på.

Eksempel fra mit eget liv

Lad mig lige blive helt konkret. Fredag eftermiddag tager jeg en enkelt øl på arbejdet (handling/årsag[1]). Jeg kører hjem i godt humør. Det er fredag aften. Nu skal der hygges. “Jeg skal også huske at holde fri”. Jeg spiser måske en pizza, lidt fredagsslik og ser en film (konsekvens[1], årsag[2]). Min hjerne kører på fuld knald efter den usunde mad og sukker-fest jeg har holdt. Jeg sidder på facebook eller youtube efter filmen og kommer først i seng kl. 1:30 (konsekvens[2], årsag[3]). Lørdag formiddag har jeg planlagt at skrive den artikel du læser lige nu. Jeg har ikke så meget energi og jeg kommer ikke igang med artiklen (konsekvens[3], osv…). Lørdag aften skal jeg til en koncert, så jeg giver mig selv lov til at skrive artiklen søndag i stedet for. Koncerten er skøn, og vi ender med at tage videre ud. Jeg går i seng ved 3 tiden. Søndag sover jeg længe, men får alligevel ikke søvn nok og er ikke så frisk i hovedet søndag. Jeg tager dårlige beslutninger, fordi jeg er træt, og får mit første måltid kl. 13. Lad os kalde det sen morgenmad. Det gør jeg sammen med en ven fra aftenen før. Vi snakker og tiden går. Jeg kommer hjem igen kl. 15:30 og nu skal jeg til at skrive den der artikel. Jeg får arbejdet en times tid, men kommer aldrig rigtigt i flow. Søndag aften har jeg en fast aftale om at tage til Akroyoga fra 19-23.

Skal jeg holde mit commitment med artiklen og aflyse akroyoga? Eller udskyde artiklen og holde min aftale? Og spørgsmålet der måske er mere interessant: Skulle jeg have taget den øl fredag eftermiddag? Vi kan aldrig med sikkerhed forudse hvad konsekvenserne i andet, tredje og fjerde led bliver, men måske er der et mønster du kan genkende hos dig selv?

Hvis du ikke har haft dit eget eksempel i tankerne, så brug gerne et øjeblik nu og find en situation fra dit eget liv. Så kan du relatere til det, du lige har læst, og du får mere ud af den tid du allerede har brugt.

Spørgsmål du kan bruge

  • Hvad er nogle overspringshandlinger jeg har lavet i løbet af den seneste uge?
  • Hvilke konsekvenser havde det?
  • Hvilke konsekvenser kom der af de første konsekvenser?

Minimer risikoen

Jeg ved, at jeg skal være bevidst om den fredagsøl på arbejdet. Enten kan jeg droppe den, eller så kan jeg lave planer for, hvordan jeg får god aftensmad, så jeg får noget ud af resten af weekenden. I det her konkrete tilfælde valgte jeg faktisk at begynde på artiklen fredag aften. Jeg sagde nej til pizza, slik og film, og gik i stedet i seng før midnat. Det betød at jeg kunne stå op kl. 7 lørdag morgen og skrive de her ord. Men sådan har det ikke altid været – jeg har mange gange udskudt en artikel langt ind i den kommende uge eller helt sprunget over, på grund af overspringshandlinger ugen før.

Vi tager ofte valg baseret på en sammenligning mellem den umiddelbare gevinst og den umiddelbare pris, men ligesom jeg nævnte i artiklen Hvorfor kommer jeg altid for sent? så gør vi os selv en bjørnetjeneste ved at sammenligne de umiddelbare positive ting vi godt kan forestille os (den venstre side), med de ukendte konsekvenser på højre side. (I artiklen om at komme til tiden var det alle de ting vi kunne nå, hvis vi lige ventede lidt længere med at køre afsted til en aftale, mod de (positive) konsekvenser der er, ved at køre i god tid).

TidVippe1

Det konkrete eksempel

Dette sidste eksempel laver en logisk række af konsekvenser, som synliggør hvordan det ofte forholder sig. Lad os antage at du skal lave et eller andet senest på fredag, og du møder en mulig overspringshandling. Jeg vælger regnskab som min pligt der skal laves senest fredag, og Facebook som min overspringshandling. Du kan selv erstatte regnskab med aflevere opgave, vaske tøj, smøre madpakker, skrive emails til kunder osv.

Tirsdag: Facebook vs. regnskab? Facebook vinder. Jeg kan gøre det i morgen.
Onsdag: Sport vs. regnskab? Sport vinder. Jeg går til e.g. håndbold og skal møde op.
Torsdag: Forældremøde vs. regnskab? Middag vinder, jeg kan lave regnskab i morgen.
Gammel god ven er i nærheden og spørger om I skal ses fredag.
Fredag: Gammel ven vs. regnskab? Regnskab vinder, for det skal laves nu.

Hvis du skulle vælge mellem Facebook den første dag og den gode gamle ven den sidste dag, hvad ville du så have brugt tiden på? Du ved aldrig hvad det er, du kommer til at skulle sige nej til, fordi du vælger at lave overspringshandlinger i dag. Og nu sidder du og laver regnskab på en fredag, fordi du hellere ville være på Facebook tirsdag.

Så en metode til dig er, at hvis du kan mærke, at du er ved at lave overspringshandlinger, så kig i kalenderen og lav en kæde af sandsynlige konsekvenser, så du gør det klart for dig selv, hvad du egentlig har på hver side af vægtskålen.

Vippe2

Hvor kan det her bruges i dit liv? Hvilken række af konsekvenser oplever du ofte? Vær med til at gøre indholdet bedre, ved at skrive din kommentar på opslaget her: https://www.facebook.com/dliljekrans

Afspil
 

Danni Liljekrans

Jeg er uddannet ingeniør, trænet facilitator og certificeret coach. Jeg skriver artikler om personlig udvikling, psykologi og vaner fordi jeg elsker at forstå komplicerede emner og formidle dem simpelt, samtidig med at jeg elsker at hjælpe folk til mere selvindsigt. Mit mål er at du opnår bedre relationer med dem omkring dig - og måske især med dig selv.

Forrige artikelNæste artikel