Hvorfor kommer jeg altid for sent? Tidsoptimist

Hvorfor kommer jeg altid for sent?

Danni Liljekrans Personlig udvikling, Vaner

Klokken er 12:30 søndag eftermiddag. Jeg har booket mig på hold-træning som starter kl. 13. Jeg sidder ved computeren og læser en tilfældig nyhed. Det tager mig ca. 5 minutter at cykle til træningscenteret og jeg skal være der 5 minutter før for ikke at få en bøde. Jeg skal altså gå senest kl. 12:50. Medmindre jeg går eller løber, så tager det lidt længere tid.
Klokken er 12:40, jeg åbner lige Facebook. Jeg gider jo ikke stå oppe i træningscentret inden timen starter og glo alt for længe. Jeg scroller lidt ned i mit feed. Der var en sjov kattevideo. Jeg springer den over. Kattevideoer er sjove, men jeg skal snart til træning. Jeg er jo ikke dum. Jeg scroller forbi et arrangement med titlen “Hjernen og læring”. Det lyder vildt spændende, så jeg klikker på det for at læse mere. Efter jeg har skimmet indholdet trykker jeg på “Find tickets”. Jeg må lige se, hvad det koster. 4500,- kr. Okay, det var måske også lige i overkanten for et én-dags kursus. Hvor afholdes det mon henne?
Pis. Jeg var dum. Hvorfor kommer jeg altid for sent? Ej, Klokken er 12:49. Jeg kan stadig nå det. Jeg må hellere komme afsted. Hm, hvor er mine træningsshorts? Jeg finder dem endelig, skifter lynhurtigt og går ud og tager mine træningssko på. Jeg kan stadig nå det, hvis jeg cykler hurtigt. Men hvor er mine nøgler nu? Jeg farer lidt rundt, indtil jeg kommer i tanke om, hvor jeg havde lagt dem. Jeg skynder mig afsted og ankommer til adressen kl. 12:57. Løber op ad trapperne. Står klar kl. 12:59. Jeg ved endnu ikke om de reelt opkræver bøden, men jeg får klart den dårligste plads i træningslokalet.

Indrømmet: Jeg er tidsoptimist.

Eller, det vil sige, det er ofte den forklaring jeg selv har brugt, eller den forklaring jeg hører andre bruge. Genkender du den slags scenarier? Jeg tror det handler om noget lidt andet end blot at være født som tidsoptimist uden mulighed for at ændre det.

Jeg har fået styr på min udfordring med at komme til tiden, og i dag får du en ganske lavpraktisk metode til, hvordan du også kan gøre det. Og så kan det i øvrigt også anvendes til større opgaver, og ikke kun dét at komme til tiden (som jo også bare er en opgave – nemlig at flytte sig fra A til B).

Jeg har faktisk altid været god til at komme til tiden. Ikke før tid, men sjældent for sent. En virkelig dygtig coach sagde til mig i år: “Hvis du kommer ‘på slaget’, så er du allerede for sent på den. Du ankommer i et mindset af at være forhastet. Du er ikke til stede mentalt de første minutter og du har ingen chance for at klare uforudsete ting på vejen. Du er reelt kommet for sent afsted.” Det gjorde lidt indtryk.

En anden artikel1 om at komme for sent, delte det op i 2 kategorier:

Det går nok: Når du kommer for sent til noget, hvor det ikke rigtigt har nogen konsekvenser. F.eks. hvis du kommer senere end planlagt til et arrangement, hvor folk alligevel kommer og går løbende.

Det er IKKE okay: Det er at komme for sent, hvor nogen har ventet på dig eller du forstyrrer i en eller anden forstand.

Derudover nævnte den to grupper af personer, som kommer for sent:

Gruppe 1: Dem som ofte kommer for sent, og overhovedet ikke kan se problemet.
Gruppe 2: Dem som ofte kommer for sent, og slår sig selv oveni hovedet hver gang. De forstår bare ikke hvorfor de ikke kan komme til tiden noget oftere.

Den første gruppe kan google “respekt for andre mennesker” osv. Men det er også kulturafhængigt, hvor grænsen mellem de to kategorier går. Mit indlæg i dag giver et perspektiv og et værktøj til den sidste gruppe af mennesker. Folk med interesse i at komme til tiden.

Hvorfor kommer jeg altid for sent?

Netop dét spørgsmål spurgte jeg min coach om sidste år. Jeg ville gerne udfordres lidt på, hvad det er der foregår, når jeg konsekvent kommer for sent ud af døren. For det er jo ikke fordi jeg bevidst gerne vil haste gennem byen og ankomme i sidste øjeblik.

Én af de største ting jeg fandt ud af hos min coach, var at jeg generelt ikke kan lide at spilde tiden. Jeg vil gerne føle at jeg er “effektiv” med min tid. I hvert fald når jeg sidder med noget ét sted, og skal afsted til noget andet. Jeg vil altid se, om ikke jeg kan nå den sidste del af et eller andet, så jeg ikke spilder tiden et andet sted.

Det er jo helt hul i hovedet. Af flere årsager. Er det at være effektiv med min tid, hvis jeg scroller newsfeed’et på Facebook og ser tilfældige nyheder? Er de 5 minutter jeg bruger ekstra ét sted, virkelig med til at gøre en stor forskel for slutresultatet? Jeg er ikke overbevidst. Mine mønstre og tanker spiller mig vist et puds. Så jeg besluttede mig for at undersøge det nærmere.

Vi sammenligner de forkerte ting

Alle valg vi tager, tager vi ud fra en simpel overvejelse om pain vs. pleasure. Hvad koster det mig, og hvad giver det mig, at tage et bestemt valg. Problemet består i, at vi sammenligner forkerte ting. Vi sammenligner “Hvad får jeg ud af det ligenu?” med “Her, mens jeg sidder og har det sjovt, hvad lader så til at være fordelen ved at komme i god tid?”
En vægt eller vippe er en god metafor – hvad vejer mest?

Vippe 1

På venstre side har vi de blå bolde. Det er f.eks. news-feedet og spændende læsning på Facebook. Der er umiddelbar værdi (i hvert fald for vores hjerner som kan være afhængige af det).

På højre side har vi en eller anden grøn blob. En ukendt størrelse, som vi ikke helt har taget stilling til. Bevares, det er noget med at komme til tiden. Men vi har ikke overvejet, hvad den blob egentlig indebærer.

Det er jo KLART, at vi ikke tager afsted. Det er klart sjovere og bedre, at blive lidt længere.

Som tiden går, og vi nærmer os en deadline, så tilføjes der stille og roligt andre grunde til højre side. Når vi kommer helt tæt på deadlinen, så kommer bøden ved at komme for sent i spil. Eller pinligheden ved at komme meget for sent til en aftale.

Vi glemmer mellemregningen

Den anden årsag til at mange ‘tidsoptimister’ kommer for sent, er at de laver samme udregning, som jeg startede med. Jeg skal fra A til B, transporten tager 10 minutter, ergo skal jeg køre 10 minutter før.

Men hele regnestykket er forkert. 10 minutter er fra du står på gaden. Hvor er tiden det tager dig, at pakke tasken, tage overtøj på og gå ned ad trapperne? Hvor er tiden til alt det du opdager, så snart du påbegynder at pakke? (Nøgler, opvask, tandbørstning, solcreme, strøm på telefonen etc.)

Mennesker forsimpler ofte mellemregningen.

Trin 1: Skab bevidsthed for dig selv

Hvis du vil gøre en forskel for dig selv, og blive bedre til at komme til tiden, så er én metode at øge din bevidsthed omkring, hvad der er på højre og venstre side af din vippe. Det er simpelt, men ikke nødvendigvis let. Når du har gjort det bevidst i en periode, så vil det kunne gå hen og blive en vane, og så skal du ikke længere kæmpe for at komme til tiden. Så sker det bare. Det føles ret godt, kan jeg hilse at sige!

På min vippe, har jeg nemlig fået nogle andre ting over på højre side.

Vippe2

I de fine grønne bokse har jeg mine gode grunde til at tage afsted i god tid. For mig, er de årsager bl.a.:

  • Jeg er glad for at kunne cykle i et roligere tempo
  • Jeg møder altid noget uforudset på vejen, det er rart at kunne have tid til det (f.eks. at møde en bekendt på vejen).
  • Når jeg ankommer i god tid, kommer jeg bedre fra start til den workshop eller det arbejde jeg skal lave og det føles virkelig godt.
  • Jeg er stolt af, at være én der kommer til tiden.

Der er sikkert flere, men det vigtige er at finde frem til hvilke følelser, der kan overbevise dig om, at det er værdifuldt at komme afsted i god tid.

Trin 2: Lav det rigtige regnestykke

For visse mennesker giver denne del den største aha-oplevelse. Altså, det virker rent ud sagt åndsvagt, at man konsekvent kan glemme mellemregninger som ALTID indgår, men det sker. Ofte.

Så hvis du ved, at du skal udføre et stykke arbejde, så prøv at læg ud med overvejelsen om hvilke del elementer der indgår. Hvilke aktiviteter ligger på vejen fra A (du ligger i sengen) til B (du er klar til at starte din dag på arbejdet).

Trin 3: Gør det til en vane

Vaner kan gøre mange gode ting for os – og naturligvis også mindre gode ting. Men hvis du sørger for at være konsekvent i en periode. Overvej hvilke positive konsekvenser, du ville opleve ved at ankomme i god tid. Lav det rigtige regnestykke, sådan at du ikke bliver overrasket hver gang. Og læg så mærke til følelsen af at komme i god tid. For det er den følelse, den belønning, som kan sørge for at det bliver en vane for dig.

Kender du nogen som aldrig kommer til tiden? Så del artiklen her med dem, og måske vil de takke dig resten af livet.

 

 

Danni Liljekrans

Jeg er uddannet ingeniør, trænet facilitator og certificeret coach. Jeg skriver artikler om personlig udvikling, psykologi og vaner fordi jeg elsker at forstå komplicerede emner og formidle dem simpelt, samtidig med at jeg elsker at hjælpe folk til mere selvindsigt. Mit mål er at du opnår bedre relationer med dem omkring dig - og måske især med dig selv.

Forrige artikelNæste artikel