Hvordan bliver man virkelig dygtig? Violinspiller.

Hvordan bliver man virkelig dygtig?

Danni Liljekrans Læring, Personlig udvikling

Denne artikel er en del af en miniserie på 3 artikler omkring passion og (arbejds-)glæde. De første 2 dele kan du finde her: Del 1 (Kan man finde sin passion ved at tænke?) og Del 2 (Hvorfor “Følg din passion” er dårligt karriereråd”).

I sidste indlæg skrev jeg, at noget af det vigtigste i livet er at blive god til noget. Det var der flere grunde til. Én er, at hvis du virkelig vil lave noget du elsker, så må du have en hvis form for frihed indenfor det du laver, hvilket krævet at du bliver god til det. For hvis du ikke er god, så kan du ikke selv sætte rammerne, hvilket gør dine muligheder mindre. Og i denne artikel sætter vi fokus på netop dét – hvordan bliver du virkelig god?

For bare få uger siden, i efterårsferien 2016, stod jeg og talte med en dreng på 14 år om hans hobby: Håndbold. Jeg spurgte ind til hvad han virkelig godt kunne tænke sig. “At spille på første holdet. Nu spiller jeg på 2. holdet.” “Det er et godt mål”, sagde jeg, hvorefter jeg spurgte mere ind til hvordan han træner. “En af dagene træner vi teknik, altså sammen med de andre med samme placering [på banen], og de to andre gange træner vi sammen med resten af holdet.”

Hvis den unge fyr bliver ved med at træne, fastholder motivationen og får den rigtige støtte, kunne han godt gå hen og blive god nok til at komme på første holdet. Men jeg fortalte ham om en måde at angribe sin træning, som han blev virkelig glad for. Det var fedt at se, hvordan han virkelig gerne ville blive dygtigere, men ikke havde haft værktøjerne til at tænke over, hvordan man selv kan tage meget mere ejerskab over hvor dygtig man bliver.

Dét jeg sagde videre til drengen, var ikke noget jeg havde fundet på selv. Det relaterer sig til noget, som du måske har hørt før. 10.000 timers reglen. 10.000 timers reglen siger, at for at blive ekspert indenfor et emne, må du bruge 10.000 timer på det.

10.000 timers reglen

Den regel stammer oprindeligt fra John K. Hayes, en professor i kognitiv psykologi ved Carnegie University i USA. Han fandt frem til de 500 symfonier, der blev spillet mest af orkestre verden over og det viste sig at de var skrevet af blot 67 komponister. Det han derefter ville undersøge, var hvornår i deres karriere de havde skrevet de pågældende stykker. Den overraskende konklusion han fandt frem til, var at praktisk talt allesammen var skrevet efter 10 års erfaring – kun 3 stykker af de 500 brød reglen, og de 3 var skrevet i år 8 og 9. Dette ledte til ideen om værdien af “10 years of silence” som var hans første beskrivelse af resultaterne i sin research. Han fandt de samme resultater indenfor andre fag også: malere, digtere osv. Forskningen blev understøttet af K. Anders Ericsson i 1993, da han publicerede artiklen “The Role of Deliberate Practice in the Acquisition of Expert Performance”. Dette blev senere populariseret af Malcom Gladwell i bogen “Outliers”, som gjorde reglen om “10.000 timer” tilgængelig for masserne.

Men det viste sig også, at tiden ikke er den eneste faktor, hvis du vil være virkelig god til noget. Det er også et spørgsmål om, hvordan du øver dig. Det virker jo banalt, når man skriver det sådan – men lad os dykke ned i hvordan du så rent faktisk får mest ud af den tid du bruger på at dygtiggøre dig.

Deliberate Practice

Den idé jeg gav den unge fyr fra starten af artiklen var netop, at tage ejerskab over sin læring, og ikke blot lægge 10.000 timer blindt. I stedet kan han være smart omkring de timer, der bliver lagt i håndboldhallen. “Okay? hvad skal jeg så gøre?” Han var nysgerrig efter at høre mere, og jeg spurgte ham: “Ville det være muligt for dig, at spørge din træner, hvad du skulle arbejde mest på, for at tage det næste skridt?” Det var det helt sikkert, og faktisk tænkte han, at træneren ville synes det var ret fedt hvis han selv spurgte på den måde. “Ville du også kunne øve det specifikt og have mulighed for at få feedback på det med det samme? Altså, hvis det f.eks. er et specifikt skud, så spørg træneren om han vil kigge, mens du laver 5 forsøg på dette skud, og så give dig en melding på, hvad du kan rette til for at gøre det endnu bedre.” Det var også en mulighed på deres teknik-dage.

Det var en hurtig samtale i en pause, men det lyste ud af ham, hvordan han pludselig kunne tage ejerskab over at blive god. Og vi kan allesammen gøre det samme – men det kræver at vi er villige til at træde ud af vores komfortzone. Tage bevidste pauser fra at gøre det vi er gode til, og så gøre det som vi ikke mestrer endnu og bede om specifik feedback på det med det samme.

Deliberate practice kan beskrives i disse 4 punkter:

1. Vælg et klart defineret “stretch goal”
Et stretch goal indbefatter, at du er nødt til at blive dygtigere for at kunne opnå det. Det er med andre ord ikke muligt for dig at opnå på dit nuværende niveau. Sæt dig et “stretch goal” og sørg for, at du ved hvornår du er i mål. Hvad skal der til, før du kan sige at du har opnået det?

2. Fuld koncentration og dedikeret indsats
Vælg at dedikere dit fokus til målet og gør dit bedste når du øver dig. Feedback og reflektion (de næste punkter) kræver at du har gjort dit bedste. Ellers får du ikke feedback på de rigtige ting. Så gør det til en prioritet, at når du øver dig, så gør du dit bedste.

3. Umiddelbar og konstruktiv feedback
Find ud af hvordan du kan få feedback med det samme. Få de hints og rettelser, der kan hjælpe dig næste gang du gør det igen. Din mentor kan være din chef, en sparringspartner eller en kunde. Det kan være din lærer eller din forælder. Dette skridt kræver, at du kommer over frygten for at vise dine svagheder til andre. For du er jo netop på udkig efter hvad du skal ændre for at blive bedre, og dermed skal du implicit erkende, at du endnu ikke er verdensmester. Denne ydmyghed er fundamental – og helt rationelt ved vi godt at vi altid kan blive bedre, og at andre kan lære os noget. Det er bare ikke altid at vores ego tillader os at bede om den feedback. Måske har du brug for at erkende det samme – og så bede om feedback alligevel.

4. Gentag med reflektion og små rettelser
Øvelse gør mester – Men deliberate practice handler om, at du er bevidst om din rejse mod mestring, og reflekterer over hvad du gjorde sidst og hvad du vil forsøge at gøre anderledes denne gang. De små skridt du implementerer er den eneste vej mod mestring. Forbedringer i små skridt er meget undervurderet, fordi vi hellere ser store majestætiske ændringer som gør alting bedre. Men langt størstedelen af al udvikling og forbedring sker i små skridt.

Hvordan ser deliberate practice ud for dig? Hvis du har lyst til en kort sparring på dit eget felt, så er jeg så passioneret om det emne her, at jeg tilbyder gratis mini-sparring via skype/telefon til de første 10 som melder sig. Hvis du er interesseret og har behov for det, så inkluderer jeg også en mini-coaching session. Det er et tilbud til de hurtige. Tryk her hvis du er interesseret.

Find det rigtige mål

En udfordring kan for nogle være, at sætte et stretch goal som er stort nok, men ikke for stort. Hvis du overvurderer hvad du kan lære i ét hug, risikerer du nemlig at det hele falder til jorden.

Bill Gates sagde engang: “Most people overestimate what they can do in a year and underestimate what they can do in ten years.” og for mig giver det god mening at have med sig.

Hvis du synes emnet er spændende, og hvis du er frisk på at arbejde med deliberate practice, så starter jeg en lukket Facebook gruppe for sidens medlemmer. I den gruppe arbejder vi med Deliberate Practice resten af 2016. Der får du mulighed for at få inspiration, sparring og feedback løbende.

Hvis du er interesseret, så slå vejen forbi ind på http://liljekrans.com/medlem og kom tilbage til artiklen her.

Det koster ikke noget, og jeg kommer ikke til at forsøge at sælge dig noget undervejs, så hvis det er noget for dig, så sørg for at grib muligheden.

Opsummering

Ansvaret, men også muligheden, for at blive rigtig dygtig til noget ligger hos dig. Og hvis du griber det an efter den metode her, så vil du også få de resultater du egentlig gerne vil have. Find dit stretch-goal, gør dit bedste når du øver dig, få feedback der virker og til sidst reflekter og gentag. Det er simpelt i sin form, men svært at udføre, fordi det jo netop er svært at blive meget dygtig. Hvis det ikke var svært, ville alle gøre det. Men tænk på hvordan det ville være, hvis du rent faktisk blev så dygtig som du drømmer om. Hvad ville det betyde for dig?

Tak fordi du læste med – og del artiklen, hvis du kender nogle som måske kunne bruge noget herfra.

Afspil
 

Danni Liljekrans

Jeg er uddannet ingeniør, trænet facilitator og certificeret coach. Jeg skriver artikler om personlig udvikling, psykologi og vaner fordi jeg elsker at forstå komplicerede emner og formidle dem simpelt, samtidig med at jeg elsker at hjælpe folk til mere selvindsigt. Mit mål er at du opnår bedre relationer med dem omkring dig - og måske især med dig selv.

Forrige artikelNæste artikel