Én grund til at du ikke får tingene gjort og en mulig løsning

Danni Liljekrans Personlig udvikling, Vaner 2 Comments

Forestil dig at der var en helt logisk forklaring på, hvorfor du nogle gange ikke kan få tingene gjort, eller overhovedet begyndt. En grund til at f.eks. din frygt for at fejle faktisk forhindrer dig i at komme i gang. Surprise. Det er der! Og i denne artikel forklarer jeg, hvorfor det forholder sig sådan (spændende hjerne-ting!) og samtidig et par ideer til hvordan du kan omgå den forhindring og komme forbi din skriveblokade, komme i gang med at træne, begynde at meditere eller hvad end dit mål er.

Det er den samme fejl vi altid begår

Nogle mål er i småtingsafdelingen, andre er ret store ting. Fælles er ofte, at det er svært at få det nødvendige gjort, eller at blive ved med den nye vane. Det som ofte går galt, er at vi starter med for stort et mål. Det gør vi af gode årsager. Vi vil jo f.eks. gerne i gang med vores nye plan, kost, projekt eller hvad det måtte være. Det er f.eks. ikke få gange jeg har bestemt mig for at holde et ryddeligt hjem. Ofte holder det i 2-3 dage, indtil et stykke tøj eller en taske ender på en stol. Og så snart vi har brudt vores nye vane én gang, så sker der ofte dét at vi dropper det. Vi oplever, at det er vigtigt, at være perfekte for at vi kan kalde os selv konsistente. James Clear skrev en god artikel om netop at planlægge, hvad man gør hvis man “misser en dag”.

Kender du også det? At du slår et stort brød op, fordi nu skal der endelig ske noget!

  • Jeg vil gerne være sund, så fra nu af løbetræner jeg 3 gange om ugen, ligesom jeg gjorde for nogle år siden.
  • Jeg vil gerne spise sundere, så fra nu af dropper jeg den eftermiddagsslik der kommer kl. 14 hver dag på arbejdet (Det gør det rent faktisk på min arbejdsplads!)
  • Jeg vil begynde at meditere, så nu mediterer jeg 12 minutter hver dag.
  • I aften skriver jeg den artikel, så nu skal jeg bare komme på ALLE de gode ideer.
  • Jeg vil bare SÅ gerne have det job her, så nu skriver jeg den bedste ansøgning nogensinde.

Brain-stuff! Hvad foregår der i hjernen?

For at beskrive hvorfor det her ikke altid virker, så lad mig introducere en lille hjerne-bandit: Amygdala. Dette center er ansvarlig for vores flygt eller kæmp respons (du kender det måske som fight, flight or freeze) og er helt essentiel for vores overlevelse. Amygdala fungerer på den måde, at en given situation sammenlignes med vores hukommelse, og hvis der er et match, så aktiverer den sin respons. For mange år siden kunne et match være en stor tiger, i dag kan denne frygt være baseret på alle mulige andre ting i vores liv og samfund. Når amygdala bliver aktiveret kan der ske det man kalder amygdala-hijack. Basalt set, betyder det at amygdala tager styringen og der skrues ned for vores kreative og rationelle del af hjernen (en del af pandelappen). Den emotionelle del (amygdala) har millisekunders forspring over vores rationelle hjerne til at reagere på en situation. Derfor vinder den altid en situation hvis frygten opstår. Se også figuren her:

Med andre ord: Hvis noget får din amygdala til at reagere, så skruer det kraftigt ned for din rationelle tænkning og for din kreativitet. Hvis vi skal tage gode beslutninger, så kræver det at den grønne linje forbliver højt oppe. Men det er amygdala der dominerer.

Kan det introducere frygt hos et menneske, at skulle skrive en jobansøgning? Ubevidst er tankerne måske: Hvad hvis jeg ikke får jobbet, hvad hvis de søger noget helt andet, jeg er også dårlig til at skrive, hvad hvis jeg kommer til samtale og de ikke kan lide mig? Svaret må være ja.

Kan det introducere frygt hos et menneske at skulle begynde at træne? Ja – og det er ikke kun frygt forbundet direkte med træningen. Det er også frygt forbundet med den generelle situation: Mit helbred er skidt. Jeg har også svært ved at få en partner, fordi jeg er tyk. Mine børn skal have et bedre forbillede i mig.

Hver gang vi gør noget anderledes end vi er vant til, eller når vi skal præstere noget, så er amygdala på spil. Det vi blandt andet kan gøre, er at stille os selv små spørgsmål, som sætter gang i vores kreative tanker eller tage små skridt til at starte med.

Okay – skal jeg så ALTID tage små skridt?

Det er ikke sikkert. Men lad mig spørge dig sådan her: Hvordan virker store skridt for dig indtil videre? Tag disse ideer, som en strategi du også kan overveje at bruge.

Hvis du indtil videre har sat dig mål og opnået dem uden at blinke, så er det godt for dig. Fortsæt med det. For andre (mig selv inklusiv), vil det være godt at starte småt. Men lad mig blive endnu mere specifik. Det handler nemlig ikke kun om ting du kan gøre. Du kan også aktivere din hjerne på andre måder. F.eks. som nævnt ovenfor, ved at stille små spørgsmål. Vores hjerne elsker spørgsmål!

Hvad virker bedst, hvis du siger følgende til dig selv:

  • A) Jeg skal læse en bog om ugen i 2016.
  • B) Hvad er en måde jeg kan komme til at læse mere på i 2016?

For mit vedkommende, så er A en ubehagelig og frygtindgydende sætning. Jeg tvivler på jeg ville kunne nå det. B derimod, sætter gang i min kreative tankegang. Jeg begynder at tænke at jeg kunne lytte til lydbøger mens jeg vasker op, cykler til/fra arbejde og rydder op. Jeg kunne stå tidligere op og læse 30 minutter hver morgen. Flere forskellige løsninger melder sig.

Da jeg skulle skrive denne artikel, var jeg ikke sikker på, hvordan jeg ville starte den. Min normale tilgang er ret tåbelig. Nemlig (ubevist) noget i stil med: Jeg skal skrive en virkelig god introduktion, som afgør om artiklen bliver læst, om jeg er en success og derfor om jeg overhovedet bør skrive artikler i fremtiden. I stedet spurgte jeg mig selv over nogle dage: “Hvad er én god måde at starte på?”, “Hvordan har jeg før startet artikler?”, “Hvad kunne være ét emne i en introduktion?”. På den måde sænkede jeg barren for at komme i gang. Jeg sænker ikke barren for hele mit arbejde, men blot for at komme i gang.

Gør det latterligt småt

Det svære ved den her tilgang er faktisk at overvinde sin idé om, at det næsten er latterligt. Robert Maurer skriver i sin bog om Kaizen (som artiklen her er baseret på) et eksempel om kvinden Julie. Hun er overvægtig, selvudnævnt små-stresset og overvældet af hele sin situation. Hun har to børn og hendes job hænger i en tynd tråd. Da hun kommer til lægen, ved lægen godt, at hun bør begynde at motionere. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen 30 minutters motion dagligt. Det burde hun nok også begynde at gøre. Men lægen ved også, at hvis han foreslår det, vil hun blokere fuldstændig. Hun har ikke 30 minutter tilovers om dagen. Hun ser TV 30 minutter hver aften, og det er hendes eneste tidspunkt, hvor hun slapper af.

Løsningen er, at starte (latterligt) småt. Han beder hende jogge foran TV’et i et minut om dagen. Èt minut! Du og jeg ved godt nu, at dette minut ikke vil gøre en forskel for hendes helbred. Men det gør faktisk en forskel for hendes hjerne og dermed hendes indstilling. Ved at starte helt småt, lærer hun sin hjerne, at træning ikke er så farligt.

Et par andre eksempler på ting du kan gøre småt:

  • Vil du gerne rydde op i en bunke eller et værelse, som er uoverskueligt? Tag én ting dagligt og sorter (genbrug, skrald, den rette hylde). Eller sæt en alarm til 2 minutter og brug tiden på at rydde op. Når tiden er gået er du færdig. Hvis du fortsætter med 2 minutter dagligt, vil du nå langt mere end hvis du tænkte “Nu gør jeg det!”, uden at få noget som helst gjort fordi noget andet kom i vejen. Måske bliver de 2 minutter en vane, som du gør dagligt, som kan hjælpe til at holde det pænt.
  • Vil du bruge tandtråd? Jeg ved godt det er fjollet, men brug tandtråd til blot 1 tand hver dag. Gør det i 30 dage. Det handler ikke så meget om den rene tand, som det gør, at du træner din hjerne.

Til sidst, er her et par eksempler på måder jeg forsøger at hjælpe mig selv:

  • Flossing
  • Example

Hvis du sidder med et mål, som du ikke helt ved hvordan du skal bryde ned i forhold til de ideer, jeg har skrevet om i denne artikel, så kontakt mig også meget gerne. Så kan jeg formentlig se det fra et andet synspunkt og komme med en ide.

En anden mulighed: Coaching

Nogle gange er det større ting der blokerer os, og så er det ikke sikkert at et par ord omkring at tage små skridt kan gøre forskellen. Hvis du går med et mål, som du ikke helt kan få hul på selv, så tilbyder jeg pt. gratis coaching. (Tilbudet er udløbet, men du kan stadig kontakte mig med henblik på coaching).

 

Danni Liljekrans

Jeg er uddannet ingeniør, trænet facilitator og certificeret coach. Jeg skriver artikler om personlig udvikling, psykologi og vaner fordi jeg elsker at forstå komplicerede emner og formidle dem simpelt, samtidig med at jeg elsker at hjælpe folk til mere selvindsigt. Mit mål er at du opnår bedre relationer med dem omkring dig - og måske især med dig selv.

Forrige artikelNæste artikel