Det er på tide at du lærer at fejle

Danni Liljekrans Uncategorized

Vi taler så meget om at lykkedes og at opnå mål og ditten og datten. Men hvis du virkelig vil nå langt, så er der noget meget vigtigt du skal have styr på først. At fejle.

Én af de ting der holder mennesker tilbage fra at gøre ting, er frygten for at fejle. Jeg husker for knap 2 år siden, da det gik op for mig at jeg ikke var undtagelsen. To gode venner havde prikket til mig med spørgsmålet: “Hvad er du egentlig bange for?” Det var let at svare, for der var faktisk ikke rigtigt noget jeg kunne komme i tanke om. Ergo: Jeg er ikke bange for noget. (right?) Prøv at spørge dig selv engang, hvad du er bange for? Kan du lave en liste? Det var ikke umiddelbart ligetil for mig.

Den aften, onsdag d. 19. december 2013, lå jeg i min seng med min dagbog og tænkte over hvad jeg var bange for. Pludselig, som en kæmpe aha-oplevelse, kom det til mig. Du ved, når man fra det ene øjeblik til det andet forstår noget man aldrig havde forstået før. Når man har fået en ny indsigt. Jeg vendte mig rundt i sengen, rakte ud efter døren og fik den åbnet. Min flatmate sad stadigvæk ude i stuen. Jeg stak hovedet frem og sagde: “Vi skal lige snakke…” I min dagbog fra dengang, står der: Jeg er da faktisk totalt bange for at fejle.

Men det går da fint. Hvad er problemet?

Når jeg kigger tilbage på mit liv, så er det gået godt med de ting jeg har kastet mig ud i. Og det var en slags indikator for, at jeg var på rette vej. For hvis det går godt med de ting jeg laver, så må det vel være fordi at jeg ikke behøver at ændre noget. Ikke også?
Måske. For mit vedkommende er sandheden, at frygten for at fejle holder mig tilbage på sådan en måde at jeg ofte undlader at gå i gang. Rationelt bliver det til noget der minder om perfektionisme. At jeg ikke vil starte på noget, hvis jeg ikke ved at jeg kan lave det virkelig godt. Men inderst inde er det frygten for at lave noget dårligt, som andre mennesker skal se. Hvad vil de så ikke tænke om mig? Er jeg så god nok? (Svaret er selvfølgelig ja, men det er ikke altid at hjernen er overbevist om det.)

Frygten for at fejle er en grundlæggende frygt på samme måde som frygten for ikke at slå til eller frygten for at få success (okay, den er lidt mere tricky, men det handler ofte også om frygten for det ansvar og de forventninger som man tænker kommer med success). Den her form for frygt ligger i underbevistheden, så det er ikke sikkert, at du er klar over hvad der rent faktisk stopper dig fra at nå dine mål.

Men i dag skal det handle om frygten for at fejle.

Hvordan du (og jeg) kommer videre

Frygten for at fejle er en usikkerhed som stammer fra manglende tro på sig selv og manglende erfaring. Der er en dybere sammenhæng mellem selvværd, selvtillid og frygten for at fejle, men lad os holde det simpelt. (Jeg har skrevet mere om det her: Selvtillid: Hvad er det egentlig, og hvordan kan du øge den?)

Hvis du skal ud i noget nyt, som du har på fornemmelsen at du kommer til at klare fint, så vil det ikke være frygten for at fejle som holder dig tilbage. Lidt på samme måde som hvis du har erfaring med noget, og det er gået fint de andre gange, så kan du overtale dig selv til at tænke det nok skal gå fint. Selvtilliden øges når man har gjort noget før, der minder om det man skal til at kaste sig ud i.

Jeg har ofte hørt ting som “Man skal jo starte et sted” og “bare start småt”. Det er virkelig gode råd, hvis man skal lære en ny færdighed. Hvis du skal lære at spille guitar, så start med en meget simpel sang. Endnu bedre, start med at spille en skala. Men den kommer ikke til at hjælpe dig, hvis du er bange for at fejle. Så kan din underbevidsthed spolere det hele med undskyldninger om at det ikke er sjovt, at du alligevel ikke bliver god til det, at du faktisk ikke har tiden til at blive rigtig god og hvad nytter det så?

Fejl hurtigt, fejl meget.

Hvis du skal komme din frygt for at fejle til livs, så skal du lære at fejle. Du skal fejle så meget, at du bliver helt forundret over hvordan det føles når du ikke længere fejler. Du skal fejle så meget, at du vil føle dig virkelig hjemme når du fejler. Som en kop varm kakao mens det sner udenfor.
Jeg hørte en god historie fra Darren Hardy i weekenden. Han er redaktør på Success magazine i USA, og han fortalte en historie fra en tid, hvor han var telefonsælger. Det er faktisk en rigtig god analogi. Så lad os antage, at du skal ringe til tidligere kunder og sælge Jyllandsposten. Du har selv læst avis i mange år og du føler dig godt tilpas med de facts du skal kende for at sælge et avisabonnement. Er det muligt at du på dette tidspunkt kan have en frygt for at ringe op? Muligvis skjult som en generel følelse af ubehag for at ringe til fremmede for at sælge. Sagtens! Er det muligt at enkelte vil blive sure? Ja, det er ret sandsynligt at du vil opleve det af og til. Og hvis du ikke har erfaring med at håndtere sure personer i telefonen, så kan det skræmme de fleste ret meget. Det er jo ikke rart at gøre folk sure. Men hvad nu hvis du sætter et mål om at få 20 afvisninger hver eneste dag. Bare sørg for at ring en masse, og få alle de afvisninger ind under huden. Hver gang du IKKE lykkedes, sætter du et hak på papiret. “Yes, det var én mere!”.

Hvis du skal komme din frygt for at fejle til livs, så skal du lære at fejle.

Det helt essentielle er, at du skal mærke på egen krop, hvordan det føles når du fejler. Og så skal du glæde dig over det! For hvis frygten for at fejle følger dig, uden at du egentlig ved hvad det er for en størrelse, så kan den blive frygtelig stor. Det bliver til et kæmpe monster under sengen, og du vil aldrig turde tænde lyset af frygt for hvad du finder.

I Toastmasters, hvor vi træner public speaking, har vi en aktivitet i midten af programmet, der hedder Table Topics. Dér har du mulighed få at blive stillet et ukendt emne, som du skal tale om i 1-2 minutter. Hvad er én af de ting rigtig mange mennesker er bange for, i forhold til at tale foran andre? Hvad er det for dig? For mange er det at glemme hvad de ville sige og derfor opleve [indsæt konsekvens som du mener kan forekomme hvis det var dig].
Den øvelse i improviseret tale gør lige netop det, jeg taler om her. Ved at stille dig på pletten foran 20 mennesker, uden at vide hvad du om et øjeblik skal til at tale om, kommer til at eksponere den følelse for dig. Og når du en dag står og holder en tale du selv har skrevet, så er det langt mindre skræmmende at miste tråden. Du har stået her mange gange før.

Hvor kan du (og jeg) bruge det nu?

Jeg har i mange år haft lyst til at skrive en blog eller artikler. Jeg er aldrig rigtigt kommet igang, i høj grad fordi jeg er bange for, at det jeg skriver, ikke er godt nok. Den her artikel er min første, efter jeg indså, at jeg må sætte mig op til at fejle en masse, for at blive komfortabel med den følelse. Derfor har jeg også sat en grænse for mig selv, der hedder at jeg bruger 2 timer på en artikel, og så poster jeg den. Jeg skal ind i rytmen at skrive og jeg skal have masser af erfaring med at skrive noget der kunne være bedre. For jeg skal min frygt for at fejle til livs.

Jeg er meget nysgerrig om mine tanker har vækket noget hos dig. Er der steder hvor du af en eller anden årsag ikke får gjort det du gerne ville?  Skriv en kommentar eller send mig en mail. Det ville jeg værdsætte.

 

Danni Liljekrans

Jeg er uddannet ingeniør, trænet facilitator og certificeret coach. Jeg skriver artikler om personlig udvikling, psykologi og vaner fordi jeg elsker at forstå komplicerede emner og formidle dem simpelt, samtidig med at jeg elsker at hjælpe folk til mere selvindsigt. Mit mål er at du opnår bedre relationer med dem omkring dig - og måske især med dig selv.

Forrige artikelNæste artikel